AEBS - skal det kunne testes?

Nyere biler er forsynet med en lang række sikkerhedsanordninger og -systemer, der alle har til formål at undgå kollissioner m.v. eller - hvis uheldet er ude - at mindske skaderne. Det gør, at biler bliver mere og mere tekniske, men det øger også muligheden for, at der opstår problemer med systemerne. 

Langt de fleste systemer vil sladre om defekter via advarselslamper m.v. men selv hvis disse ikke giver udslag, så er der en risiko for, at en bilejer alligevel bliver utryg og gør gældende, at systemerne ikke virker. 

Et AEBS-system er et godt eksempel på et system, der først vil blive aktiveret, hvis der er en overhængende risiko for en kollission - som oftest først på et tidspunkt, hvor den menneskelige faktor er sat ud af spil. En bilkøber fik for nylig (sag 15605 af 5. april 2019) medhold i, at hans nye Renault Kadjar 1,5 var mangelfuld, fordi systemet ikke virkede. Spørgsmålet er bare, om det reelt set var rigtigt?

I sagen havde kunden købt en fabriksny Renault Kadjar i januar 2017 for knap 400.000 kr. Bilen var fabriksmonteret med AEBS (Actice Emergency Brake System), men kunden reklamerede i efteråret 2017 over, at systemet ikke virkede. Han kunne med andre ord ikke fremprovokere dets virkning. Renault kunne ikke udlæse nogen fejl på systemet, og afviste på det grundlag reklamationen.

Ankenævnet iværksatte en sagkyndig undersøgelse af bilen, og hvor meget den sagkyndige end forsøgte ved variende kørsel at få systemet til at træde i kraft, så kunne han ikke. Den sagkyndige oplyste, at han end ikke havde kunnet få kontakt til AEBS-boksen, ligesom han havde "presset [bilen] til det yderste". Derfor konkluderede han, at systemet ikke virkede. 

Flertaller i ankenævnet lagde til grund, at systemet måtte være fejlbehæftet, når det ikke var muligt for den sagkyndige at fremprovokere virkning fra systemet. Mindretallet derimod lagde vægt på, at det var et system, der var designet til først at finde anvendelse, når den menneskelige faktor ikke længere var tilgængelig - dvs. før kollission var uundgåelig. 

Det betød, at kunden kunne hæve handlen mod at skulle betale 2 kr. pr. kørt kilometer. 

KOMMENTAR

Det er en meget besynderlig afgørelse - og også en afgørelse, som i den grad er egnet til at blive prøvet ved domstolene. Helt grundlæggende, så bør tvivlen komme bilen til gode (og dermed også bilforhandleren), når systemet ikke melder fejl i sig selv. Dette skyldes, at et system, såsom AEBS, der netop er designet til at undgå eller mindske skaderne ved en kollision, ikke skal kunne testes af en person. Den menneskelige natur vil ALTID forsøge at undvige en fare, og en egentlig test vil derfor kræve en forsøgsperson, der er villig til at ofre egen sikkerhed for at kontrollere systemet. Det er selvsagt ikke en særlig anvendelig løsning. 

Og selvom det skulle være muligt at finde den person, der er villig til at ofre sin egen sikkerhed, så er det bestemt ikke givet, at parterne - både køber og sælger - er villige til potentielt at ofre bilen på at få det testet.