Når bilen er dårligt serviceret - og tandremmen springer
En dårligt serviceret bil - hvem har ansvaret for den?
En forbruger købte i marts 2011 en knap 5 år gammel bil privat og indleverede den efterfølgende til et værksted til et eftersyn. Værkstedet udførte eftersyn og kunne konstatere, at bilen ikke havde været serviceret de senest 1,5 år og knap 13.000 km.
Der blev udført - og udfaktureret for - et eftersyn, hvorefter forbrugeren kørt 3,5 år yderligere og ca. 50.000 km. førend han igen indleverede bilen til et 5+ service på et andet værksted. På dette tidspunkt havde bilen i alt kørt 140.000 km.
Knap 2 år senere sprang tandremmen med et større motorhaveri til følge. Forbrugeren havde ikke fået udført service i mellemtiden - i hvert fald ikke et, der var stemplet i servicebogen.
Forbrugeren rejste herefter krav mod begge de værksteder, der havde serviceret bilen i 2011 hhv. 2014 om betaling af fakturaen for udbedringen af motorhaveriet. Forbrugeren havde nemlig fundet ud af, at bilens tandremsintervaller stod til 5 år hhv. 150.000 km. De 5 år var udløbet umiddelbart før eftersynet i 2011 og de 150.000 km. var nået ca. 10.000 km. efter det udførte 5+-service.
Spørgsmålet blev indbragt for Ankenævn for biler, der i sin - meget udførlige - begrundelse kom frem til, at vedligeholdelsespligten ALTID følger ejeren. Det er ALTID ejerens pligt at være opmærksom på serviceintervaller m.v.
Heroverfor cementerede ankenævnet dog, at:
En forbruger, der indleverer sin bil til service hos en reparatør, har en berettiget forventning om, at reparatøren undersøger, at bilens serviceplan følges, herunder navnlig at bilens tandrem skiftes efter de anvisninger, det pågældende bilmærke anviser.
Dette følger ankenævnet dog op med at bemærke, at det dog er parternes konkrete aftale, der afgør, om tandremmen - eller andre vitale dele - så skal skiftes. Derfor er det også væsentligt, at kunden forstår konsekvenserne, hvis kunden takker nej til at få skiftet eksempelvis tandremmen (eller vandpumpen i forbindelse med tandremsskift, hvis denne er trukket af tandremmen).
For så vidt måden at pointere aftalen skriver ankenævnet, at reparatøreren bør angive indholdet af aftalen på fakturaen, der jo er sidste udkald i forhold til den konkrete reparation.
I den konkrete sag fik forbrugeren ikke medhold, fordi han kun havde bedt værksstederne udføre eftersyn hhv. 5+-service. Begge disse arbejder må siges at være "light-udgaven" af et rigtigt service, og derfor måtte forbrugeren også selv afholde de fulde omkostninger ved det efterfølgende motorhaveri.
