Fejlagtig annoncering – hvad så?

En bilforhandler kommer af og til til at skrive forkerte oplysninger i annoncen på en bil – det kan være oplysninger om alt fra kilometerstand til årgang, farve, udstyrsmodel eller tilkøbt ekstraudstyr.

En decideret skrivefejl kan indføres under et generelt forbehold for trykfejl i annoncen, men med skrivefejl forstås eksempelvis ”Maxda” i stedet for ”Mazda” – altså en reel slåfejl af den gammeldags type.

Hvis bilforhandleren har anført, at bilen sælges med håndfrit til mobil, sædevarme eller automatisk nedblænde i bakspejlet, så er det en køberetlig mangel, hvis bilen mangler netop det. Hvis bilforhandleren bliver opmærksom på fejlen senest ved slutsedlens underskrift, så kan han nå at korrigere det heri – men det er sidste udkald, hvis kunden ikke skal få adgang til købelovens mangelsbeføjelser i den anledning.

Ankenævn for biler har afsagt en lang række afgørelser om problemstillingen. Ankenævnet lægger i deres praksis også vægt på, at kunden er berettiget til at gå ud fra, at der er tale om originalt udstyr, hvis ikke andet er anført – i hvert fald, hvis bilen har været lanceret med ekstraudstyret som original.

Således har Ankenævnet i november 2016 givet en forbruger et afslag på 6.000 kr. for et håndfrit sæt til mobil, der alligevel ikke var i bilen. Forbrugeren havde som udgangspunkt krav på et originalt sæt – også selvom det var nødvendigt at køre bilen til Sverige for at få det monteret.

I en tidligere sag var en bil solgt med sædevarme, og forhandleren kunne ikke vinde sagen ved at tilbyde et uoriginalt, eftermonteret produkt. Korrekt udbedring bestod i nye (brugte) forsæder med sædevarme. 

En variant – som vi måske kommer til at se flere sager med – blev afgjort af Ankenævnet i december 2016, hvor en bil var blevet solgt med en anmærkning på registreringsattesten om, at den havde træk, hvilken den ikke havde – og aldrig havde haft. Det var heller ikke beskrevet i hverken annonce eller slutseddel.

Kunden krævede et træk monteret, men reklamerede først knap 8 måneder efter købet. Fordi kunden havde reklameret så sent og fordi kunden ikke kunne bevise, at han – udover registreringsattesten – var blevet lovet et træk, faldt sagen ud til bilforhandlerens fordel. Han havde på sin side argumenteret med, at SKAT ofte lavede fejl, og at han ikke skulle hæfte for dem.