Reparationer - ansvar og pligter

Som værksted lever du af at servicere og reparere biler professionelt. Det indebærer dels et ansvar men naturligvis også nogle rettigheder.

Dit ansvar følger som udgangspunkt den aftale, som du har lavet med kunden. Hvis en kunde beder dig udføre service på sin bil, så er det dit ansvar at undersøge, hvilket service bilen indleveres til. Når arbejdet er udført - håndværksmæssigt korrekt - så er modstykket selvfølgelig din ret til at modtage betaling for arbejdet.

Ansvaret - hvad har du aftalt.

Du har selvfølgelig kun et ansvar for det arbejde, som kunden har bedt dig udføre. Hvis kunden beder dig udføre service, og du kan se, at det også er tid til skift af tandremmen, så skal den skiftes - det er det håndværksmæssigt korrekte.

Hvis kunden så fravælger tandrems-skifte, så er det væsentligt, at du skriftligt bekræfter dette overfor kunden; gerne med en angivelse af, at det kan have katastrofale følger for motoren, hvis tandremmen knækker.

Optimalt set skal kunden have det oplyst inden du udfører det resterende arbejde, men som mindstemål bør du ALTID skrive det på fakturaen; se til eksempel denne afgørelse fra Ankenævn for biler.

Det samme gælder, hvis kunden selv leverer reservedele - så må kunden selv bære risikoen for, at der sker noget med dem.

Dårlig vedligeholdelse - hvem bærer ansvaret?

En reparation skal altid udføres håndværksmæssigt korrekt, men der er stor forskel på vedligeholdelsesstanden på de biler, man som værksted får indleveret til reparation. Derfor opstår der fra tid til anden spørgsmål om hvem, der bærer risikoen for eksempelvis et haveri, der opstår efter et værkstedsbesøg, men skyldes mangelfuld vedligeholdelse. Hvor går grænsen mellem værkstedets oplysningspligt og kundens vedligeholdelsespligt.

I en nyere sag om udskiftning af en turbo på en Skoda Octavia 2,0 TDI fra 2008 kom Ankenævn for biler frem til, at værkstedet, der havde udskiftet turboen og dertil hørende olieskift, ikke bar ansvaret for, at bilens motor havarerede knap 100 km efter, at bilen havde forladt værkstedet. Mekanikeren oplyste, at han havde konstateret et stærkt tilsmudset oliefilter og ditto motor. Bilejeren var aldrig blevet advaret om at køre videre i bilen uden en forudgående motorrens. Eftersom havariet skyldtes motorens egen dårlige vedligeholdelsesstand, fandt ankenævnet ikke, at værkstedet skulle pålægges ansvaret.

Afgørelsen er tvivlsom, fordi værkstedet – der jo har ekspertisen til at vurdere motoren tilstand – uden videre kunne have givet bilejeren oplysningerne om, at det var nødvendigt med en motorrens; og ovenikøbet gjort et mer-salg til bilejeren. Rent juridisk er det dog bilejeren, der har bevisbyrden for, at værkstedet har lavet en fejl, der har forårsaget havariet, og den bevisbyrde havde bilejeren altså ikke løftet. (14653, 24. februar 2017)

Når en fejl dækker over en eller flere andre.

Mange reparationer er indbyrdes sammenhængende, og det sker ikke sjældent, at en fejl dækker over en anden.

Til eksempel havde et værksted fået indleveret en 15 år gammel bil, der havde kørt 190.000 km. til reparation af en lysende motorlampe. Bilen blev fragtet til værkstedet med vejhjælp. Værkstedet skiftede starter. Ved opstart af bilen på værkstedet, konstaterede mekanikeren, at der var fejl på automatgearet, og meddelte dette til kunden.

Trods påstand herom kunne kunden ikke bevise, at værkstedet havde forårsaget fejlen på gearet, og da kunden havde bevisbyrden herfor, kunne han ikke kræve vederlagsfri afhjælpning hos værkstedet – og skulle derudover selvfølgelig betale for udskiftningen af starteren. (15016, 24. februar 2017)

Betalingen - den hjælper vi med

Vi anbefaler, at du altid har fakturaen klar til kunden, når kunden henter bilen. Så kan I sammen gennemgå fakturaen og - vigtigst af alt - kunden kan betale med det samme. 

Hvis kunden alligevel får fakturaen med sig, eller du først sender den et par dage senere, så er risikoen for, at du ikke får betaling steget. Det lovlige forløb for en ubetalt regning er:

• forfaldstiden udløber; dvs. du konstaterer, at fakturaen har overskredet sidste betalingsdag.
• rykker 1 fremsendes med en frist på 10 dage til betaling fremsendes. Her må du pålægge et rykkergebyr på op til 100 kr. samt renter fra forfaldsdagen, hvis den er aftalt i forvejen. Erhvervsdrivende kunder må også pålægges et såkaldt kompensationsgebyr på 310 kr. Hvis du kun ønsker at sende den ene rykker, skal du tilføje: "Såfremt beløbet ikke er betalt indenfor 10 dage, vil kravet uden yderligere varsel blive sendt til inkasso med deraf følgende yderligere omkostninger".
• sagen overdrages til advokat.

Du kan godt vælge at sende en venlig betalingspåmindelse forud for den egentlige rykkerskrivelse, ligesom mange vælger at sende mindst 1 "almindelig" rykker forud for varsling af inkasso. 

Hvis kunden fortsat ikke betaler, så kan du vælge at sende sagen til os - vi vurderer sammen med dig, hvad den fremadrettede procedure skal være - en procedure, som omkostningsmæssigt skal kunne svare sig.