Serviceaftaler
Serviceaftaler kan være besnærende at indgå - både ved køb af ny (brugt) bil eller senere i bilens levetid. Fordelen er, at man har en sikkerhed for i hvert fald en del af de faste udgifter til service, men ulempen er, at man ofte betaler mere, end man skulle, hvis man bare betalte for ordinære service. Det er i hvert fald ofte tilfældet ved serviceaftaler på nye biler.
En af de helt store faldgruber ved køb af serviceaftaler er angivelsen af, hvor mange kilometer, der må køres. Mange aftaler indeholder meget store beløb for overkørte kilometer, og derfor skal man som bilejer kende sit kørselsmønter ret godt, når man køber en serviceaftale. Får man undervejs i aftaleperioden et ændret kørselsmønster eller -behov, så er det vigtigt at kontakte udbyderen og får tilpasset aftalen.
Som udbyder af en serviceaftale, handler det selvfølgelig om at regne rigtigt - hvor billigt kan man tilbyde en aftale uden at det går ud over den håndværksmæssige kvalitet og den enkelte bilfabrikants krav til service. Det handler imidlertid også om at være helt præcis, når man skal udforme aftalen. Rigtig mange har forsøgt sig med selv-udformerede kontrakter og ligesåmange har "brændt fingrene" på dem - og brændte fingre koster som bekendt ofte penge.
Ankenævn for biler behandler en del sager om fortolkning af serviceaftaler, herunder især efterbetalingskrav på overkørte kilometer.
Et eksempel på en sådan sag, hvor udbyderen endte med at tabe sit krav om betaling for overkørte kilometer, sås først på sommeren 2018 (sag 15986). I sagen havde en bilejer i 2013 tegnet en tre-årig serviceaftale på en Mercedes fra 1991. I aftalen indgik ordinære service, og selvom aftalen umiddelbart udløb i 2016, fortsatte udbyderen med at sende de månedlige opkrævninger - og bilejeren fortsatte med at betale dem. I oktober 2017 blev bilen indleveret til udbyderen for reparation af automatgearet. Udbyderen afslog reparation af automatgearet, idet udbyderen mente, at reparation var umulig. Bilejeren fik dog herefter foretaget reparationen direkte hos Mercedes til en samlet pris på knap 55.000 kr.
Udbyderen af serviceaftalen opdagede nu, at serviceaftalen var udløbet og sendte bilejeren en opkrævning på overkørte kilometer, ialt 67.765 á 80 øre, svarende til 54.212 kr.
Bilejeren bestred kravet og hævdede, at han havde haft krav på at få bilens gearkasse repareret under serviceaftalen, men tilbød selv at afholde reparationsomkostningen, hvis udbyderen frafaldt kravet om overkørte kilometer.
Ankenævnet kom frem til, at aftalen var fortsat på uændrede vilkår - også efter udløbet. Derudover bemærkede nævnet, at udbyderen ikke havde skrevet ind i aftalen, hvad overkørte kilometer skulle koste; og om det overhoved ville have en konsekvens. På baggrund af, at aftalen var udformet af udbyderen, så kom enhver tvivl om forståelsen ham til skade, og derfor kunne han ikke kræve den opgjorte pris for overkørte kilometer.
Det er dog værd at bemærke, at Ankenævnet også kom frem til, at bilejeren selv måtte afholde omkostningerne til reparationen hos Mercedes, fordi han ikke havde fået et samtykke fra udbyderen forud for udskiftningen.
